Torsdag blev en 17-årig mand fra Aalborg fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Herning i forbindelse med en røverisag mod Shell / 7-Eleven på Møllegade i Herning.
Røveriet fandt sted klokken 03.38 natten til onsdag.
LÆS OGSÅ:Røveri på 7-Eleven
Den 17-årige blev varetægtsfængslet frem til den 25. februar, da politiet har en formodning om, at der kan have været flere indblandet i røveriet, fortæller senioranklager Jens Severinsen.
- Vi mener, at der var en medgerningsmand, som var den truende i butikken, mens den varetægtsfængslede holdt døren.
Politiet er blandt andet ved at undersøge overvågningsmateriale fra butikken for at komme nærmere den mulige medgerningsmand.
LÆS OGSÅ:17-årig anholdt for 7-Eleven-røveri
Den 17-årige er tidligere dømt for lignende kriminalitet, men han nægter sig skyldig i røveriet mod Shell / 7-Eleven.
Varetægtsfængslingen blev dog ikke kæret.
