Politiet i Herning leder efter en yngre mand, der på godt en time har røvet to biler.
Først truede han ved 17-tiden en mand på Shell / 7Eleven på Møllegade/Rolighedsvej til at udlevere nøglerne til en rød Golf, som han kørte der fra i.
Bilen blev observeret flere gange der efter. Blandt andet ved Holing, hvor den kørte ind i en anden bil.
Ved 18-tiden havde bilen så sat sig fast ved noget vejarbejde på Gødstrupvej ved Tjørring.
En mand så bilen, der sad fast og tilbød den unge mand at hjælpe ham med at trække den fri.
Men da han var ved at finde et slæbetov frem, slog den unge mand bilejeren i hovedet med en stor sten og stak af i Hans bil, en grøn Fiat Punto med nummerpladerne EF 26 137.
Politiet formoder at røveren er en "gammel kending", en sandsynligvis desperat narkoman. Og man advarer om, at folk ikke skal forsøge selv at standse ham, men ringe til politiet på 1-1-4, hvis man ser bilen.
