En 19-årig mand fra Tørring sidder i detentionen og venter på at komme for en dommer i dag, efter at han i nat hidsede sig op på dørmænd ved Crazy Daisy og på politiet.
Først blev den unge mand irriteret over ikke at måtte komme ind på diskoteket, så han valgte blandt andet at spytte på dørmændene. De ringede derfor efter politiet.
Da patruljen kom frem og forsøgte, at overtale den unge mand til at gå hjem, spyttede han også på dem.
Det betragtes som vold mod embedsmand, og den 19-årige blev derfor taget med på politistationen for at blive afkølet.
Men åbenbart havde turen på sationen den modsatte effekt, for dér valgte han at slå en af betjentene to gange i ansigtet, fortæller vagtchef Ole Vanghøj.
Slagene i ansigtet gør, at mandens handlinger nu takseres som så alvorlige, at han i dag fremstilles i grundlovsforhør, hvor dommeren skal tage stilling til, om den 19-åprige skal varetægtsfængsles.
