Tre polakker blev natten til tirsdag anholdt.
Det skete i Ikast, hvor en politipatrulje standsede bilen med polakkerne og efterfølgende konstaterede, at bagagerummet var fyldt med genbrugstøj.
Polakkerne forklarede, at de havde hentet tøjet fra en indsamling på Horsens-egnen, men kvitteringerne stemte ikke helt med forklaringerne, så de tre yngre mænd blev holdt tilbage.
LÆS OGSÅ:Polsk søforklaring om genbrugstøj
Siden da er mysteriet opklaret.
Sagen forholder sig faktisk, som polakkerne forklarede, nemlig at de havde hentet tøjet fra en indsamler i Hedensted, hvor de jævnligt henter genbrugstøj.
Det forklarer dog ikke, hvorfor polakkerne lagde vejen forbi Ikast, der må siges at være noget af en omvej, hvis man vil fra Hedensted til Polen.
Men der kan jo have været bøvl med deres GPS.
De tre polakker blev løsladt, og er nu formentlig på vej mod Polen med tøjet.
