En af de tre mænd, som onsdag var rundt i det midt- og vestjyske for at begå live spil-bedrageri mod tankstationer og kiosker, er muligvis blev anholdt af Syd- og Sønderjyllands Politi.
Det skete, efter at tre mænd i nat havde forsøgt at spille oddset-kuponer i en butik i det syd- og sønderjyske uden at betale.
LÆS OGSÅ: Spillefugle snyder lokale butikker
Snydt for 30.000 kroner
Samme fremgangsmåde havde tre mænd benyttet onsdag aften to steder i Herning.
Det ene sted snød de ekspedienten for 30.000 kroner, og i aftes blev samme fupnummer forsøgt, da tre mænd blandt andet var inde på Shell på Silkeborgvej i Herning.
Intern advarsel hos Shell
Shell havde dog sendt en intern advarsel ud om mændene, der er af mellemøstlig oprindelse. Senere blev der ringet til politiet fra en butik længere sydpå i Jylland, hvor mændene efterfølgende blev anholdt.
- Den ene af de anholdte passer på det signalement, som er givet fra sagerne i onsdags, fortæller politikommissær Erik Kristensen fra lokalpolitiet i Herning.
De beder om at få spillet en række kuponer på kampe, der er i gang. De spiller for store beløb og viser, at de har penge til at betale for kuponerne.
