Det er blevet nemmere at få øje på politiets motorcykler. De er blevet udstyret med gule og blå såkaldte stafferinger, der har en refleksvirkning,
Inspirationen er hentet fra norsk, svensk og engelsk politi, og det følger samtidig de europæiske retningslinjer for, hvordan udrykningskøretøjer må se ud.
- Der har de senere år været et udbredt ønske i dansk politi om en tydeligere og mere sikker markering af politiets patruljerende køretøjer og motorcykler. Det gør politiet mere synligt i gadebilledet og øger sikkerheden og trygheden både for borgerne og for politiet selv, siger politiinspektør Michael Engell Olsen, der er chef i Center for Flåde- og Materielstyring i Rigspolitiet.
Trafikanter kigger langt
Hos Midt- og Vestjyllands Politi er 12 motorcykler blevet udstyret med stafferingerne.
- Jeg er overbevist om, at vi bliver set bedre i trafikken. Vi kan se, at trafikanterne kigger lidt mere efter os for tiden, men det er måske nyhedens interesse, siger vicepolitikommissær Hans Erik Øst Jensen fra færdselsafdelingen under Midt- og Vestjyllands Politi.
Læs mere om stafferingerne og politiets nye øgenavne i Herning Folkeblad i dag, onsdag.
Er du abonnent kan du klokken 14.30 læse avisen HER
Du kan også vælge at læse eller købe dagens avis på din iPad / tablet eller smartphone ved at downloade app'en i App Store / Google Play
