De tre rumænske mænd, som brød ind på en ejendom på Albækhedevej og efterfølgende blev stoppet af den 18-årige Morten Skjærbæk, som bor på adressen, er i dag blevet dømt ved retten i Herning.
LÆS OGSÅ: Indbrudstyve taget efter biljagt.
De tre rumænere skal i fængsel i 40 dage.
Herefter skal de udvises af landet og får indrejseforbud i de næste seks år.
Tilfreds med dom
Senioranklager Jens Lauerberg ved Midt- og Vestjyllands Politi er tilfreds med dommen.
- Normalt får man 30 dages ubetinget fængsel, når man laver indbrud i Danmark. Men de får 10 dage ekstra, fordi de er rejst direkte herop, for at lave indbrud. Det synes vi, er en skærpende omstændighed, siger Jens Laurberg til Tv Midt-Vest.
Jagtede tyve i bil
Rumænerne har været varetægtsfængslet siden den 19. august, hvor de blev anholdt med hjælp fra Morten Skjærbæk fra Kibæk.
Han opdagede de tre rumænere flygte fra hans og forældrenes bopæl. Han fulgte efter indbrudstyvene i sin bil og jagtede dem gennem Assing, Sdr. Felding, Hoven og til sidst Brande, hvor tyvene kørte galt.
