Politiet havde her til middag en 16-årig dreng i retten i forbindelse med det pistol-røveri, der blev begået mod KwikSpar i lørdags.
I forvejen sidder to andre drenge på 15 og 17 år i fængsel i sagen.
LÆS OGSÅ: Teenagere fængslet for Spar-røveri
Den 16-årige indrømmede i retten, at han havde været med, da de to andre planlagde røveriet, ligesom han stod klar udenfor butikken med skiftetøj til dem efter røveriet.
Han ledte også politiet på sporet af den pose, gruppen havde smidt ved Brande. I den fandt de tøjet, der blev brugt ved røveriet sammen med den tomme gaspistol.
Da hans rolle derfor var fuldt belyst, mente hverken anklageren eller dommeren, at der egentlig var grund til at holde den 16-årige fængslet indtil retssagen kan komme for.
Emne:
Sted:
Fotograf:
Nils Lund (arkiv)
Publiceringsdato:
Fredag, september 13, 2013 - 14:45
Billede:

Auto Publicer:
Vis globalt:
1