Nytårsaften kom en 10-årig dreng fra Herning til skade, da han ville affyre noget fyrværkeri.
LÆS OGSÅ:10-årig risikerer at miste synet efter fyrværkeriuheld
Efterfølgende har drengen været under behandling, og der har været tvivl om, hvorvidt han kunne få lov til at beholde sit øje. Men det kan han altså, oplyser politiassistent Finn Iversen fra lokalpolitiet i Herning.
I første omgang lød meldingerne på, at det var ulovligt fyrværkeri - måske en såkaldt krysantemumbombe - der var årsag til ulykken, men det er der ingen beviser for, understreger Finn Iversen.
- Der har ikke været tale om en krysantemumbombe. Og vi ved ikke, om der overhovedet har været tale om ulovligt fyrværkeri, siger han.
LÆS OGSÅ:10-årig skadet af ulovlig bombe
Selvom drengen får lov til at beholde sit øje, er der stadig stor usikkerhed omkring, hvor meget han kommer til at kunne bruge det fremover.
- De kan ikke sige noget om synet endnu. Det tager tid, inden de kan sige, hvor meget eller hvor lidt han kommer til at se, forklarer Finn Iversen.
