Selv om hunden var hjemme, lykkedes det i går en indbrudstyv at stjæle værdier fra en villa på Sønderborgvej i Bording.
Indbruddet skete i tidsrummet mellem klokken 17 og 21, hvor gerningsmanden først brød ind i udestuen og derfra videre ind i villaen.
- Derefter blev en ruhåret hønsehund lukket inde på et værelse, oplyser vicepolitikommissær Niels Kristian Larsen fra lokalpolitiet i Herning.
Da hunden var sat ud af spillet, stjal tyven en bærbar computer af mærket Lenovo, en Samsung Galaxy tablet, en gul mobiltelefon af mærket Samsung, en Garmin cykelcomputer, en ekstern harddisk, et Canon spejlreflekskamera samt smykker og en glasskål.
Emne:
Sted:
Fotograf:
Colourbox / Modelfoto
Publiceringsdato:
Torsdag, januar 23, 2014 - 14:52
Billede:

Auto Publicer:
Vis globalt:
1