Politiet har stadig ikke fundet frem til den MAN-lastbil, som ramte en 43-årig cyklist på hovedvejen mellem Pårup og Hjøllund i midten af december sidste år og fortsatte sin kørsel.
LÆS OGSÅ:Offer for flugtbilist ude af livsfare
Politimagasinet Station 2 sendte i aftes en specialudgave fra et mobilt tv-studie i Herning. Forskellige uopklarede sager var på programmet - blandt andre sagen om cyklisten.
LÆS OGSÅ:Politi leder stadig efter flugtbilist
Efterlysningen i programmet gav dog ikke afgørende nyt i sagen, hvor lastbilens højre sidespejl ramte cyklisten, så sidespejlet knækkede af.
Politiet efterforskede sig frem til, at spejlet stammede fra en MAN-lastbil, og at spejlkassen var produceret i august 2013.
LÆS OGSÅ:Flugtbilist efterlyses stadig
Efterforskningen har været omfattende, men politiet søger stadig den oplysning, som kan føre efterforskerne til lastbilen og dermed nærmere en opklaring af sagen.
