Ledelsen af Børnehuset Lindely får ikke en straffesag på halsen i forbindelse med sagen, hvor forældre til børn i den private børnehave på Lindegårdsvej i Herning mener, at en femårig dreng har forgrebet sig på andre børn.
Forældrene har kritiseret ledelsen for manglende håndtering af sagen, og to forældrepar har meldt børnehavens ledelse til politiet.
Hjælpeløs tilstand
Forældrene har fortalt, at deres børn såvel som flere andre børn hen over en længere periode sidste efterår blev udsat for seksuelle overgreb af den femårige dreng. De mener, at børnehavens ledelse bør straffes for det.
- Forældrene mener, at ledelsen bare har ladet stå til og efterladt børn i en hjælpeløs tilstand. Vi har ikke kunnet finde nogen paragraf i straffeloven at hænge sagen op på. Derfor har vi besluttet at indstille efterforskningen og ikke rejse sigtelse mod børnehavens ledelse, siger Peter Adamsen ved anklagemyndigheden hos Midt- og Vestjyllands Politi..
Andre parter?
Politiadvokat Peter Adamsen tilføjer, at anklagemyndigheden ikke har vurderet, om andre parter kan inddrages i en civilretlig eller forvaltningsretlig sag.
En civilretlig sag kan være spørgsmål om erstatning. En forvaltningsretlig sag kan være et spørgsmål, om offentlige myndigheder - her Herning Kommune - har levet op til sin tilsynspligt.
I Herning Folkeblad finder du fredag hele baggrunden for anklagemyndighedens beslutning.
Er du abonnent kan du hver dag klokken 14.30 læse avisen HER
Du kan også vælge at læse eller købe dagens avis på din iPad / tablet eller smartphone ved at downloade app'en i App Store / Google Play
